Foredrag og Foredragsholdere

Herunder findes en oversigt over foredrag og foredragsholdere. Titlerne i indholdstegnelsen linker til beskrivelse af foredraget.

Foredrag:


Bjergarter i Grønland viser os, hvordan kontinenterne er opstået og hvor Jordens oceaner kommer fra

Min forskning tager udgangspunkt i feltarbejde i Grønland, hvor førstehåndsobservationer af geologien er meget vigtige for tolkningen af de geokemiske og isotopiske data vi efterfølgende producerer i laboratoriet. Ved at koble disse geokemiske data med termodynamisk modellering af magmaers krystallisation og efterfølgende påvirkning af temperatur- og tryk-ændringer, kan vi få indblik i det geologiske processer der opererede på Jorden for mere end 3,8 milliarder år siden. Ét af de fundamentale spørgsmål som vi forsøger at afklare er om pladetektonik eksisterede dengang, eller om Jorden mindede mere om Venus. Et direkte spinoff af min forskning om de tidlige tektoniske processer er at vi nu ved at Jorden er dannet ud fra en endnu ukendt type af meteoritisk materiale, og at Jordens oceaner stammer fra den ydre del af Solsystemet.                                                        

Kristoffer Szilas er adjunkt i geologi på Institut for Geovidenskab ved Københavns Universitet, og har tidligere forsket ved Stanford University og Columbia University i USA. Hans forskning fokuserer på geokemien af de ældste bjergarter i Grønland, hvor han har tilbragt 12 somre med feltarbejde.

Til toppen


Fra en iskold verden: er der liv i tundra-søer under 1,5 m is?

I det arktiske økosystem hersker andre forhold end vi er vant til fra den noget lunere danske natur. De styrende kræfter er permafrost og et barskt klima. Alle véd, at vinteren i Arktis er monsterkold og at alt er dækket af en dyne af sne samt at jorden er frossen som en konsekvens af permafrost fra neden og meget lave temperature ovenfra. Det er også velkendt, at der i nogle måneder midt på vinteren slet ikke er lys, fordi solen ikke kommer over horisonten. Intuitivt vil man så forstille sig, at der så næppe er meget liv i den lange periode med vinterlige tilstande (op til 8 måneder)?

Den forestilling holder stik for landlevende dyr og planter og giver sig udslag i at der kun er nogle ganske få arter, som kan være aktive om vinteren. Resten er enten gået i dvale eller er trukket til sydligere himmelstrøg. Men for organismer i en arktisk sø er det slet ikke tilfældet. Det kan lyde paradoksalt, at der kan være liv i en sø der er dækket af et tykt låg af is i 8-10 måneder som isolere vandet fra omverden. Men det er i desto mindre sådan det er. Faktisk er der nogle grupper af dyr, som har det optimalt om vinteren under 1,5 m is.

Kirsten Seestern Christoffersen er professor i arktisk ferskvandsbiologi på Københavns Universitet og på Universitet i Svalbard. Hun forsker og underviser i arktiske søer og dammes økologi samt hvordan de nuværende klimatiske ændringer påvirker ferskvandsøkosystemer. Kirsten er involveret i en række forskellige nationale og internationale forskningsprojekter, som bla. arbejder med kortlægning af biodiversitet i Arktis, samspil mellem rov- og byttedyr, effekter af migrerende fugle og med hvilke konsekvenser det har at klimaet er blevet varmere. Studierne foregår i Øst -og Vestgrønland samt på Svalbard. Kirsten bidrager desuden til de nationale biologiske moniteringsprogrammer i Grønland, sidder i bestyrelsen for Arktisk Station og er Rigsfælleskabets repræsentation på ferskvandsområdet i den cirkumpolare organisation ”Conservation of Arctic Flora and Fauna”


Materialer på atomar skala

Kig omkring dig – hvor end du er i den moderne verden, er du omgivet af avancerede materialer, som har været altafgørende for udviklingen af vores moderne samfund. Det er f.eks. materialerne i batteriet i din smartphone, elektronikken i din computer, eller solcellerne på taget. Indtil det 20 århundrede kom de vigtigste materialer i menneskets hverdag fra naturen. Det har ændret sig over de sidste 100 år: Med ny forståelse for kemi er vi blevet i stand til at fremstille avancerede materialer med helt nye egenskaber, som f.eks. kan være afgørende for udvikling af energiteknologi. Det er det, vi arbejder mede som materialekemikere. Egenskaber af et materiale, hvad end det er stål, træ eller avancerede elektroniske materialer, afhænger af, hvordan atomerne i det sidder sammen. Når vi skal udvikle forbedrede materialer, er det derfor essentielt at studere den indre stuktur i materialer. Til at undersøge dette benytter røntgenstråler fra synkrotroner; store partikelacceleratorer, som kan udsende stråling, der gør os i stand til at bestemme helt præcist, hvor atomerne sidder. I foredraget snakker vi om dette og meget mere – hvad er f.eks. sammenhængen mellem atomernes placering i et Li-ion batteri, og hvor længe din iPhone kan holde strøm?

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen er adjunkt på Kemisk Institut på Københavns Universitet. Hun har en PhD i kemi, og forsker i at forstå sammenhængen mellem syntese, struktur og egenskaber i nye nanomaterialer. Hun benytter særligt tidsopløste røngtenspredningsmetoder til at følge dannelsen af faste stoffer, og forstå hvordan atomer samler sig i nye strukturer.


På sporet af det økologiske fingeraftryk   

I dette indlæg vil planteforsker og analysekemiker Kristian Holst Laursen zoome ind på forskellene mellem økologiske og konventionelle fødevarer. Han vil fortælle, hvordan og hvorfor forskellige dyrkningsmåder og dyrkningssteder er afspejlet i planters kemiske sammensætning. Netop dette er grundlaget for nye analytiske metoder til at bestemme, om der er svindlet med økogrøntsagerne – et område med øget fokus på grund af flere internationale fødevareskandaler.    

Kristian Holst Laursen er adjunkt ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han er leder af Forskergruppen for Plantenæringsstoffer og Fødevarekvalitet. Forskergruppens mål er at levere ny viden og anbefalinger inden for bæredygtig og ressourceeffektiv planteproduktion, som samtidig giver sikre, autentiske og næringsrige fødevarer. Kristian Holst Laursen er desuden studieleder på bacheloruddannelsen Naturressourcer, som er en naturvidenskabelig uddannelse med et samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Til toppen


Brug af AI/data i Gymnasiet

Først gives få minutter introduktion til hvad er AI/data.

Dernæst gennemgås en række eksempler på brug af AI/data i skolen herunder specielt gymnasiet.

Under de enkelte cases vil blive diskuteret emner som:

  • Hvilke værdier kan AI bibringe og hvordan ser fremtidens skole ud?
  • Har vi i dag tillid nok til at læren kan bruge viden fra AI/data på fornuftig vis?
  • Har vi tillid nok til rektoren, politikeren, m.m. ?
  • Er det etisk i orden at bruge/hhv. ikke bruge AI/data?
  • Har vi styr på elevernes data?
  • Hvordan har børnene det i den digitale verden?

Stephen Alstrup, professor KU, har i senere år fungeret som teknologirådgiver for den forrige undervisningsminister. Leder af algoritmedelen for Danmarks største forskningsprojekt i AI, hvor Stephen har sat speciel fokus på AI i skolen: adaptiv læring, detektering af snyd, hvilke didaktiske principper virker, m.m. Dertil har bl.a. Stephen Alstrup som digital vismand i flere år stået i spidsen for indførelsen af datalogiundervisning samt brugt af digitale redskaber i skolen. Stephen i en række kronikker, rapporter og pjecer m.m. sat fokus på mange områder med unge mennesker og IT, bl.a. de stressende udfordringer unge mennesker har pga. IT med at være på hele tiden og have mange bolde i luften.

Til toppen